Hvad vil vi?

mission

Vi inspirerer forandring i menneskers forhold til mad og måltider. Vi kvalificerer med ny viden gennem partnerskaber og forandringsprocesser hos aktører indenfor madkultur og fødevareproduktion.


vision

Vi skaber et Mad-inspiratorium. En platform af platforme, hvor mennesker og aktører kan mødes for at spise, lære og udvikle sammen.

Det er her, vi på baggrund af en ny tilgang, praksis og madproduktion kan inspirere, formidle, eksperimentere med og udforske værdien af mad og måltider, samt de problemstillinger vi har eller måtte få i vores madkultur. Det handler aktuelt om blandt andet kvalitet, sundhed, madspild, bæredygtig madproduktion, nye opskrifter i økologien og måltidets uudnyttede sociale potentiale.

Her kan vi med den uformelle og levende ramme, INSP! sætter, mødes i øjenhøjde, uden løftede pegefingre og skabe en naturlig interesse for mad og måltider, madkultur og fødevareproduktion.


Madprofil

Vores madprofil tager udgangspunkt i bæredygtighed, sundhed og madkultur, via formidling søger vi at skabe en naturlig interesse herfor. Vi har en eksperimenterende og lærende tilgang til alt hvad vi laver i køkkenet. Vi arbejder aktivt med begreber som kulinartitet, sensorik, opskrifter og metoder i økologien, ernæringssammensætning af et måltid, sundhed, kvalitet, madspild og hygiejniske principper i vores madlavning.

Hos os er maden en oplevelse og et middel til at mødes og samles omkring – maden er en social oplevelse!

Vi laver sund og lækker mad inspireret af hele verden, lavet fra bunden af årstidens økologiske råvarer.

Vi har ikke noget menukort, men udvikler hele tiden nye retter.