INSP køkken_Roskilde_Komm.jpg

Community Kitchen

mÅLTIDET SOM Social-, trivsel- og sundhedsfremmende

 

Vi laver mad - sammen! Så enkelt er det.

Vi gør det fordi vi hygger os. Vi gør det fordi det er sjovt. Vi gør det fordi vi får nye kundskaber.

Vi gør det fordi vi bliver inspireret til ny og anderledes mad af og med hinanden.

 
 

Mad, mennesker & måltider

Vores Community Kitchen hylder fællesskabet og muligheden for både at spise og lave mad sammen med andre, og endda til billige penge.

Priserne er sat efter hvor billigt vi kan lave et lækkert måltid mad, hvor det økonomisk løber rundt, men det skaber ikke overskud i forretningen. Derfor har vi vores forretningsprodukter, som fester, møder og konferencer der har det formål at skabe økonomisk bæredygtighed, og sikre vi har råd til fx. nyanskaffelser af produktionsydstyr, service, løn, udvikling og ikke mindst gør det muligt for os at have lavprisprodukter til vores frokost og Folkekøkken.

Derudover reinvesteres det øvrige økonomiske overskud til aktiviteter i INSP!

 

 

Frokost

Frokost serveres hver mandag-fredag kl. 12.00-12.30.

PRIS

Kontant 50,- kr.

Personligt 10-turskort 350,- kr.

MADEN

Vi lægger stor vægt på at tilberede sund, velsmagende og inspirerende mad hver dag.  

Vi serverer fisk en gang ugentligt og frokostretterne prydes hver dag med en overflod af forskellige grøntsager, der giver et varieret indhold af essentielle næringsstoffer, vitaminer og mineraler.

Vi gør en dyd ud af at vælge alle typer og farver af grøntsager, som netop giver diversitet i næringsstoffer.

Vi vælger primært fuldkornsprodukter, steger mindst muligt og tilfører retterne vegetabilske fedtstoffer utilberedt, så de bevarer den sunde fedtsyresammensætning. 

Til hvert et måltid er der altid kander med vand på bordene.

MEDARBEJDERE

Vores dedikerede medarbejdere i køkkenet består af både fastansatte og ledige udenfor arbejdsmarkedet i opkvalificeringsforløb.

 
frokost 5.jpg

 

Folkekøkken

 
 

Hver torsdag kl. 18.00 inviterer vi indenfor til et måltid mad, lavet med et kærligt håndelag af faste medarbejdere og frivillige.

PRIS

Medlem af foreningen INSP! 60,- kr./Ikke medlem 75,- kr.

Børn u/10 år medlem 30,- kr./Ikke medlem 45,- kr.

MADEN

Vi serverer den i vaskeægte ’Folkekøkken-style’.

Det er enkel mad, med masser af velsmag og prydet med alverdens farver, krydderier og grøntsager. Fra gang til gang i en vegetar-, vegansk- eller kødholdigudgave.

HVORDAN?

Når klokken ringer er maden klar. Man behøver ikke melde sig til, men kommer man en større gruppe, vil køkkenet gerne vide det på forhånd.

Når man kommer, tager man en tallerken og stiller sig i kø. I køen er der tid til at hilse på hinanden og få en hyggelig snak med folk, man kender eller ikke kender.

Maden øses op med en fortælling om, hvad der serveres. Dagens ret følger årstiderne og er inspireret af hele verden. Portionsstørrelsen tager hensyn til, om man er stor eller lille, sulten for sjov eller alvor.

 
 

Folkekøkkenet byder indimellem på indslag

Det kan være en forening, der gerne vil fortælle om sig selv, musik, efterfølgende film, foredrag eller andet. Der er også plads til at slå på glasset og bruge 3-5 minutter på at annoncere en begivenhed eller andet i byen, man synes er vigtigt, at folk hører om.

Hold dig ikke tilbage med at kontakte os, hvis du har en idé til inslag.

 
 

Frivllig i Folkekøkkenet

De frivillige i Folkekøkkenet er en blandet flok. Her finder du både lægen fra sygehuset, pensionisten, den nytilflyttede, bogholderen og den unge. At lave mad sammen er en god måde at være og lære sammen. Alle er ikke med hver torsdag, men kommer, når det passer. Der er altid plads til flere frivillige - jo flere, jo sjovere. Man skriver til mad@insp.dk, hvis man har lyst til at være med. Mødetidspunkt er fleksibelt. De første starter kl. 15 og alle er færdige senest kl. 20.

 

 

Vores køkken som delekøkken

 
13435443_852234428243884_7751159516581609928_n.jpg
folkekøkken unge.jpg
 

Når de unge får en god idé, er vi med på den værste. Derfor låner vi hver tirsdag & onsdag vores køkken ud til de unge som laver dejlig mad og kager.

De unge har på eget initiativ lavet et Unge Folkekøkken. De mødes på INSP!, finder ud af hvem der vil spise med, laver en plan for menuen, handler ind, laver maden og spiser sammen.

 OBS! Dette er ikke INSP! Mad, men en foreningsaktivitet og dermed ’privat’.

 

 

Drikkevarer

Økologisk Thy Pilsner 25,- kr.

Økologisk Søbogaardvand – flere varianter 25,- kr.

Husets økologiske vin pr. glas – rød og hvid 35,- kr.

Husets økologiske vin pr. flaske – rød og hvid 140,- kr